Børn kan sagtens have brug for et lille pusterum og lidt hjælp til at komme over en bestemt fase. De kan have en ganske solid opfattelse af, hvad det er - de ikke kan. I disse år er der særligt fokus på eksaminer, præstationer og fremlæggelser. Det lægger et stort pres på børnene. Eksamensangst, indlæringsvanskeligheder, koncentrationsproblemer og præstationsangst er blot nogle problemer, som børn kan rode med. Men der kan også være problemer med sorg, generthed, angst, mobning eller andre sociale og grupperelaterede problemer. 

Børn gennemgår forskellige udviklingsfaser.

Når et barn trænger til terapi, er det ofte fordi der er noget i udviklingsfaserne, som ikke er blevet dækket helt.

Under terapiforløbet vil der ofte ske ”tilbagefald” til tidligere udviklingstrins behov. F.eks. kan man opleve, at barnet i en periode bliver mere pylret, pjevset, trænger til at putte og søger tryghed ved tæt kropskontakt. Vredesudbrud kan man også opleve.

Alle disse signaler er tegn på, at der er noget i barnet, som skal heales og at processen er i gang. Det, der har været gemt væk, holdt nede og fortrængt får pludselig luft og skal ud. Og så det er vigtigt at barnet oplever at disse udbrud bliver mødt og accepteret.

Det er vigtigt at man som forældre tør rumme disse følelser og acceptere, at sådan er det lige nu samt tror på at det bliver bedre. Glæd jer over de små forandringer af positiv art, der også vil kunne observeres.

Drømme kan forekomme hyppigt i mellem terapi-sessionerne og er en indikation om, at underbevidstheden bearbejder det skete.

Det kan være, at barnet drømmer videre på legen eller drømmer den færdig. Dette medvirker også til udvikling. Snak gerne med barnet om drømmene.  Er det mareridt, så spørg: ”Hvem eller hvad ville kunne hjælpe dig i drømmen, så alt bliver meget bedre?”. Det sætter en proces i gang, og igen er det barnets egne ressourcer, der træder til i form af et symbol eller en figur. Det giver barnet en mulighed for at overvinde ”det farlige” i drømmen og håb til at komme videre.

Husk altid, at I skal være opmærksomme på, hvornår I taler til barnets identitet og hvornår I taler om barnets adfærd og kompetencer. Det har enorm følelsesmæssig betydning for barnets selvopfattelse, hvordan vi udtrykker os, når vi f.eks. irettesætter børnene. Vi flytter så at sige fejlen over på barnets handling i stedet for dets identitet.

Her er nogle eksempler:

Vi skal være opmærksome på forskellen mellem adfærd og identitet, så barnet lærer at: ”Jeg er god nok, som jeg er”. Det er mine handlinger eller min adfærd der skal ændres på.

Børn, der går i terapi, oplever ofte at lege sig igennem problemerne. Denne leg, der foregår i et kontrolleret og trygt miljø, giver barnet mulighed for, at udleve de indre spændinger det føler. Når barnet via tegninger, sandplay eller historier viser hvordan det har det, bliver det lettere for barnet at forholde sig til, for det foregår nu udenfor barnet.. Igennem disse udtryksformer åbnes vejen til forandring. Barnet får nu mulighed for, igennem legen og via understøttende samtale med terapeuten, at heale sig selv i et trygt miljø.

Til de større børn og unge arbejde jeg også med andre former for terapi, hvor det bevidste sind har brug for at sætte ord på oplevelserne. Her kan tidslinie, visualisering eller anden teknik være et supplement eller erstatning til sandkassen.

Når det handler om børn og unge, anvender jeg især 3 terapiformer. Spædbarnsterapi, Sandplay og Tegneterapi.

Tegneterapi

I tegneterapi tegner barnet problemet, og vi finder frem til den eller de hjælpere, der bedst kan hjælpe barnet videre i retning af: ”alt er meget bedre”, Hvilket er et begreb, børn ofte bruger og som ubevidst rummer det, de ønsker.

Vi arbejder, som i sandkassen, på et ubevidst plan, hvor ressourcerne og målet findes. Målet kan være bevidst. Det afhænger af barnets alder, hvor bevidstgjort målet er.

Ofte sluttes tegnesessionerne af med en historie om tegningerne. Det kan være, at barnet selv fortæller en historie, eller at jeg fortæller en historie om vejen fra start-billede til slut-billede - ”når alt er meget bedre”. Dette forstærker barnets oplevelse af tegneterapien og gentagelserne hjælper det ubevidste og det bevidste sind til at arbejde sammen fremover, hvorved der skabes ro i stedet for kaos.

De hjælpere, barnet tegner, er dele af barnet selv, som det oplever ikke at have kontakt til, og derfor finder i omverdenen, f.eks. i film, bøger, tøjdyr, mv. Når det ubevidste sind fortæller, at det netop er ”Pluto” som er bedste hjælper, fortæller det os udenfor, at en del af barnet er som ”Pluto”, glad, nysgerrig, hjælpsom, af og til klodset eller uheldig, men det er det, som barnet lægger vægt på ved Pluto, der er det vigtigste.

Af og til tilføjer jeg noget om ”Pluto” eller symbolet, som det også betyder for at fremhæve flere styrker hos symbolet = hos barnet. Barnet kan på denne måde, i sit eget tempo, tage symbolets ressourcer ind i sig selv og bruge dem, så ”alt bliver meget bedre”. Barnet spejler sig i symbolet.

Efter en periode på ca. 3 måneder mister symbolet sin betydning. Dette indikerer, at det nu er fuldt integreret i barnet. Barnet har absorberet de ressourcer, som symbolet (barnets ubevidste hjælper) kunne give og som barnet skulle bruge, men ikke kunne finde.

Sådan foregår det

I ringer til mig, så vi kan træffe en aftale. Typisk er I tilstede i terapirummet sammen med barnet de første gange -afhængig af barnets alder. Derefter aftaler vi, hvad der er bedst for barnets udvikling.

Ofte aftaler vi at ringe sammen efter en session eller et par sessioner, for at I som forældre kan følge med i forløbet. Det er ofte bedre at snakke uden barnet er til stede, da det ellers kan ødelægge barnets oplevelse.

Barnet ser og oplever noget, og det er vigtigt at rumme barnets oplevelser. Jeg ser og oplever mere end barnet og det, der er vigtigt videregiver jeg til jer. Det kan også være noget, barnet ikke skal konfronteres med lige nu, men noget som I som forældre og jeg skal være opmærksomme på. Dette skal vi nogle gange arbejde videre med uden barnets tilstedeværelse.

I er velkommen til at snakke med barnet om terapi forløbet, hvis barnet selv fortæller om, hvad det har oplevet. Men I skal undlade at presse barnet til at fortælle. Barnet er muligvis først selv ved at forstå. Sig f.eks.: ” hvis du har lyst til at fortælle noget om det, du oplever i terapien, vil jeg gerne høre det”. Det giver barnet mulighed for at komme til jer når det selv er klart.

At genfortælle barnets egne eventyr, når I har fået dem fortalt kan ofte virke positivt for indarbejdningen af ressourcerne. Børn elsker som bekendt gentagelser og det er der en grund til – sammenligning og integration af ressourcer.

Har du spørgsmål til dit barns forløb, er der noget der bekymre dig, undre dig, glæder dig, er du altid velkommen til at ringe.

Priser

Terapi med børn tilbydes af

Birgit Boye Friis

Forsiden